Til hverdag arbejder jeg som sygeplejerske, hvilket jeg er glad for, men i min fritid elsker jeg simpelthen, at gøre en masse for os høje kvinder i vores facebook gruppe, og andre sociale platforme samt medier. Jeg vil næsten sige, at jeg brænder for det. Det har jeg gjort ligefra den spæde start, og jeg glædes ligesom for 3 år siden hver eneste gang, der kommer et nyt medlem. Jeg vil rigtigt gerne kæmpe for, at vi bliver set og hørt bl.a ift., at vi har udfordringer med, at finde tøj og sko, der passer. Det der bare er med den slags i vores hurtige foranderlige verden er, at vi først rigtigt vil blive hørt jo flere vi er. Hvis tøjproducenterne skal blive opmærksomme på os er det klart, at hvis vi er 100.000 er det bedre end hvis vi er 3000. Så kan de begynde, at se et formål. Jeg tror, at vi er mange. Er vi 3% på 180 cm. +, så er vi ca. 100.000. At få gjort opmærksom på, at vi eksisterer kan vi bl.a gøre via medierne. Det er her det rykker. Så da BT gerne ville følge mig på en shoppetur på strøget, slog jeg straks til.
Mathias, som er journalist på BT skulle jeg mødes med på Nytorv på strøget kl. 14.00 en fredag. Jeg kunne straks se, at han var høj ( 192 cm. ), så det var dejligt, at følges med en i øjenhøjde. Mathias havde lavet en aftale med H og M og Zara, men de aflyste i sidste øjeblik. Så havde Mathias en kontakt til Illum, hvor vi kunne få vores egen shopper. De mente bestemt, at de kunne klæde mine 187,5 cm. på. Vi tog til Illum, og vi ventede og ventede, men hun skrev ikke tilbage som lovet. Så må det blive fisketorvet sagde Mathias, og satte sig ned i en sofa på Illums rooftop, og ringede til sin redaktør. Mærkeligt, at de alle meldte fra i sidste øjeblik. Måske var det da han sagde, at jeg brugte 42 i sko, at de fik kolde fødder!!
Nå men vi endte med, at tage toget til Fisketorvet. Hold nu k… mine fødder allerede der. Jeg tjekkede da jeg kom hjem, hvor langt vi havde gået 8 km. blev det til. Wooow, og jeg havde endda sneakers på. På s-toget, og afsted til fisketorvet. Vi gik først ind i Selected. Han var rigtig sød ekspedienten, og fortalte meget. Dernæst var vi i Only, og sidst men ikke mindst i Vero Moda. I Only kunne jeg passe en længde 34 til min helt store forbløffelse, men det var jo positivt. Tre butikker, og så tog vi toget retur til hovedbanen.
Det er altså helt underligt det der med, at skulle filmes medens man slingrer ned af strøget. Faktisk så er jeg meget genert, men det må jeg jo lægge fra mig i sådan en situation, og det blev da også bedre. “Bare kig på mig det er jo bare et kamera, og det skal du ikke tage dig af”, sagde Mathias. Det var sgu nemmere sagt end gjort. Kender I det der med, at man tænker, at der lød det sgu åndssvagt, og det ikke lige helt det jeg ville sige? Synes jeg fik sagt mange sjove ting; f.eks da han spurgte, hvor tit jeg shoppede?!! “Altså jeg er jo sygeplejerske og min mand er skolelærer, så ikke så tit”, svarede jeg. Sikke en gang sludder. Tror jeg endte med, at svare hveranden måned, fordi jeg ikke ville fremstå som komplet idiot, men ærligt, så har jeg sgu ikke styr på, hvor tit jeg shopper det er nemlig meget sporadisk. Ikke fordi jeg ikke kan lide tøj, og især lange bukser, og jeg vil da også godt følge moden, men det helt store shoppegen, det har jeg jo nok ikke.
Er faktisk lidt nervøs for det færdige resultat, og den der med, at man ikke kan lide, at se sig selv på en optagelse. Men det må jeg komme mig over, og når jeg tænker på, at det er i den gode sags tjeneste, for alle Jer høje kvinder ja, så får jeg blod på tanden påny. Jeg mister aldrig glæden, interessen eller motivationen for, at kæmpe for os høje kvinder herhjemme i lille Danmark.
God søndag aften til alle Jer derude;-)