ALT for damerne 16/7 2020

HØJE KVINDER

“Det handler om at tage en hæl på og owne din højde”

Med en højde på 187,5 centimeter bliver Gitte Alving bemærket. På godt og på ondt. Det har fået hende til at starte gruppen Høje kvinder på hæl, et fællesskab for kvinder på +180 cm, hvor de med rank ryg for en stund er i øjenhøjde og fri fra andres blikke og bemærkninger. Vi har sendt ALT for damernes korteste journalist ud for at undersøge, hvordan det er at være højere end de fleste kvinder.                                     

Af CILLE LEWINSKY Foto PETER NØRBY OG SIMONE VEDEL HELLGREEN LAURSEN

De begynder alle sammen at grine, da Gitte Alving skubber stolen væk under sig for at rejse sig op. Som vi står der, over for hinanden, kan man næsten heller ikke andet. Gitte Alving er 187,5 centimeter høj uden hæle. Jeg er 150 centimeter. Men denne søndag formiddag er Gitte Alving trukket i hæle og er 10 centimeter højere end normalt. Den nu knap 50 centimeters højdeforskel, der er imellem os, afføder en – omend forudsigelig – men befriende latter.Men det virker også som det letteste: at grine af sig selv. Det ved både Gitte Alving og jeg. Og det ved de resterende 12 kvinder også, der er samlet til brunch. Fælles for os alle er, at vi skiller os ud, afviger fra gennemsnittet. Mens jeg har måttet svare på spørgsmål som – Hvorfor er du så lav? Eller – Er du dværg?, har Gitte Alving hørt for at ”være den høje lillesøster” eller oplevet ikke at blive budt op til dans, fordi hun var for høj.Denne formiddag skal vi tale om højde, og om hvorfor noget så irreversibelt som det kan definere, hvordan vi ser verden og bliver modtaget af den. Men også hvorfor 51-årige Gitte Alving har haft brug for at skabe et sted, hvor hun – bogstaveligt og metaforisk – kunne være i øjenhøjde med andre kvinder. – Jeg manglede at dele mine oplevelser, at tale med ligesindede. Jeg manglede et fællesskab med nogen, som havde oplevet det samme som mig: at være højere end gennemsnittet. Det har givet så meget at møde de her kvinder, siger hun og kigger rundt om bordet på de andre.De er alle en del af det fællesskab, Gitte Alving startede i 2016 med Facebookgruppen Høje kvinder på hæl. En gruppe for +180 cm høje kvinder, hvor de deler inspiration til, hvor man kan finde sko i størrelse 41-46, finde tøj, der ikke stumper på arme og ben, og hvor man kan dele erfaringer og tanker om at være en høj kvinde.– Det er ligegyldigt, om man er 20, 30 eller 50 år. Vi repræsenterer alle aldersgrupper.

Gitte Alving har startet gruppen Høje kvinder på hæl for at kunne udveksle erfaringer med andre høje kvinder og skabe et frirum.

”I skolen fik jeg kommentarer fra drengene, når jeg gik på gangene: Ej, der kommer hun”      

Vi har nogle på 13 år, og så har vi et par stykker, der er over 60 år. Det er lige meget, hvor gamle vi er, og hvor vi bor, for vi ved, selvom vi ikke siger det, at vi alle er +180. Det giver et enormt fællesskab, siger hun. Og det fællesskab har der med al tydelighed været behov for. Siden Gitte Alving oprettede gruppen, er medlemstallet steget fra 300 til snart 3000 – og i august sidste år troppede mere end 100 høje kvinder i hæle op til landstræf. Ikke fordi det er afgørende at bære hæle, når de mødes, men, som Gitte Alving siger, handler det om det signal, det sender; at i Høje kvinder på hæl er det accepteret at gå i hæle. Også når man måler 198 cm – uden hæle.– I hælen ligger der en del symbolik. Det handler om, at hvis man tager en hæl på, så owner du din højde og står ved det. Der ligger noget mod og råstyrke i at være over 180 cm og samtidig tage en hæl på, siger hun.

ET HOVED HØJERE

Selv har Gitte Alving altid været den højeste. Derhjemme voksede hun både sine forældre og to søstre over hovedet, og allerede i børnehaveklassen var hun et hoved højere end sine klassekammerater. Men det var først omkring puberteten, at hun blev opmærksom på, at hun var højere end gennemsnittet.– Jeg var 185 cm, da jeg blev konfirmeret. På de billeder min far tog fra kirken, kan man ikke se mit hoved, fordi linsen var rettet mod en lav pige foran mig, da vi gik på række.– Min højde fyldte rigtig meget i mine tanker som ung. Jeg var også så tynd. Så tynd og havde ingen former. Jeg lignede en dreng. Utallige gange spurgte jeg min mor: Hvor høj tror du, jeg bliver? Hvornår tror du, jeg får former? Jeg synes ikke, det var sjovt. Jeg var virkelig ked af det, siger Gitte Alving. Hun husker, at det blev lettere at være høj, da hun som 17-18-årig begyndte at få kvindelige former og blev tilbudt at være model.– Men jeg var for genert, så det gik jeg aldrig efter. Men det gav en eller anden selvtillid, at jeg havde modelmål. Det var pludselig en anden måde at være høj på. Det var attraktivt, siger hun.En menneskelig reaktion? Højden betyder ikke det samme i dag, som den gjorde i de unge år. Men Gitte Alving oplever stadig, at hun skiller sig ud.Når hun går med sin mand, der er 12,5 centimeter lavere end hende, kigger folk. For, der er, ifølge Gitte Alving, stadig en idé om, at manden skal være højere end kvinden.Men det samme sker også, når hun mødes med de andre høje kvinder. Her er blikke og skævvredne nakker ikke unormalt, snarere forventeligt, når de i samlet f lok træder ind på en café, eller som denne formiddag stiller sig an for at få taget billeder på Strøget i København.– Jeg har altid mærket at skille mig ud fra normen, og det gør jeg stadig. Jeg er aldrig blevet decideret mobbet, men i folkeskolen fik jeg kommentarer fra drengene, når jeg gik på gangene: ”Ej, der kommer hun”, ”Prøv lige at se hende”. I dag smiler folk ofte eller siger: ”Gud, hvor er du høj”. Og det kan alle de kvinder, der er her i dag, nikke genkendende til.Men tror du ikke, det er meget menneskeligt, at hvis man på den ene eller anden måde skiller sig ud, så reagerer folk?– Jo, men man siger jo ikke til en, der er kraftig; hvor er du kraftig. Hvorfor må man så godt sige det til en, der er høj? Det kan være, vi har kæmpet lige ”I skolen fik jeg kommentarer fra drengene, når jeg gik på gangene: Ej, der kommer hun”så meget med vores højde som en, der er kraftig har kæmpet med sin krop. Det er der jo ingen, der aner, når de påpeger det.– Jeg ved, at vi alle har fået kommentarer, og det bliver vi kede af. Hvorfor gør folk det så? Jeg tror, det er fordi, at de bliver overraskede. Selvom der ikke ligger noget ondt i det, kan det stadig gøre ondt.Men hvad med dig? Siger du nogensinde, hvis du ser en lav pige som mig: Gud, hvor er hun lav?– Ja, det kan jeg godt finde på.Og hvorfor kan du så det, når du ved, hvor sårende det kan være, når folk siger det til dig?– Det ved jeg ikke. Det sagde jeg til dig, da du kom ind, ik? Blev du ked af det?Næ, for jeg er vant til det på samme måde, som, jeg tror, du er. Jeg har ligesom skabt et filter, så det ikke længere kan trænge ind.– Men du kunne se, da jeg rejste mig op og gav dig hånden, så skreg de af grin. Alle de piger, som faktisk har oplevet at få kommentarer … ambivalent ting, siger Gitte Alving. Hun tænker sig om, inden hun fortsætter:– Det kan lyde som om, man er sig selv nærmest, men jeg tror, det ligger så indlejret i vores normer og overbevisninger.– Og når jeg siger sådan til dig, så tror jeg, det er en menneskelig egenskab … Vi bemærker det, registrerer det, men spørgsmålet er, om man kommenterer det?

PLUDSELIG GIK DET OP FOR MIG, AT JEG IKKE VAR STANDARD” – Jeg er tøjdesigner og har altid lavet tøj til standardstørrelser, men en dag blev vores husmodel gravid, og jeg måtte selv være model. Da jeg kom ud med tøjet til en kunde, sagde hun: ”Irina, de her ærmer er alt for lange – der er nogle standard-mål for alle størrelser i verden”. Lige pludselig gik det op for mig, at jeg ikke var standard! Jeg omdannede derfor mit koncept, så det passede til høje kvinder. Her i gruppen er jeg den mindste, men det er stadig fedt at være sammen med nogle, der er mere i øjenhøjde. Indimellem skal jeg stå lidt på tæer, når jeg giver krammere til de andre. Irina Berg, 53 år, 180 cm, gruppens laveste

”NÅR JEG SKAL KØBE SPORTSTØJ, GÅR JEG I HERREAFDELINGEN” – Jeg har altid været højere end mine klassekammerater og har også været udsat for mobning i mine tidlige skoleår. Men jeg er stolt over, at jeg er gået igennem livet med oprejst pande og rankt ryk, fordi det stadig er stigmatiseret at være høj og skille sig ud. Jeg hviler meget i mig selv, og derfor har jeg også bare accepteret, at det er svært at finde tøj. Når jeg skal købe sportstøj, går jeg i herreafdelingen. Jeg kan ikke komme ned i løbetights i en kvindestørrelse, selvom jeg ikke er tyk. Derfor har jeg ikke særlig meget tøj. Jeg lever med lidt, men godt. Tilde Dyring Weidlich, 40 år, 195 cm

Gitte Alving Høje kvinder på hæl

Gitte Alving (t.h.) på Strøget i København med fra venstre Jette Sørensen, Ditte Mortensen, Sisse Jeppesen og Irina Berg fra gruppen Høje kvinder på hæl.

SOM UNG UNDERSTREGEDE JEG MIN HØJDE I STEDET FOR AT KRYBE SAMMEN” – Unge mennesker bliver højere og højere, så jeg er ikke så speciel høj i dag, sammenlignet med da jeg var i mine 20’ere. Som ung understregede jeg min højde i stedet for at krybe sammen. Jeg gik i stiletter og har ødelagt mine fødder noget så forfærdeligt ved det. Jeg har danset rundt hele natten i stiletter. Jeg var næsten to meter høj. Dengang solede jeg mig, i at folk lagde mærke til mig og vendte min højde til noget positivt. Jette Sørensen, 61 år, 185 cm   

”HVIS JEG FÅR TO CENTIMETER HÆL PÅ, KAN JEG IKKE GÅ UNDER EN DØR”    Jeg skulle faktisk have været højere, end jeg er, men jeg fik væksthormoner, da jeg var yngre. Min højde har faktisk givet mig nogle muligheder, som jeg har været glad for at have. Da jeg var yngre, startede jeg med at spille volley, og da jeg havde spillet i et år, kom jeg allerede på ungdomslandsholdet – takket være min højde. Der er dog også ting, som kan være udfordrende. Jeg går aldrig med høje hæle, fordi jeg har dårligt knæ og dårlig balance, og hvis jeg bare får to centimeter hæl på, kan jeg ikke gå under en dør. Jeg gider at bukke mig hele tiden. Sisse Jeppesen, 33 år, 198 cm, gruppens højeste

Ditte høj.jpg

Ditte Mortensen har mange gange skullet svare på, hvorfor hun er så høj, eller mænd har ledt efter adamsæblet. Det måtte være forklaringen på hendes højde.

”Vores børn skal lære, at de skal rette ryggen ligesom deres mor”

Da Ditte Mortensen var teenager, var hun på et tidspunkt så ked af tilråb og afvisninger fra det modsatte køn, at hun overvejede at gøre en ende på det hele. Men i dag retter hun ryggen og sætter en ære i at give stoltheden over og retten til at være her med alle 192 centimeter videre til sine to børn.

Der er ikke nogen, der vil have en som dig. 30-årige Ditte Mortensen kan stadig genkalde sig den aften, en fremmed mand trak hende i armen for at fortælle hende det, hun siden har kæmpet for at modbevise. Over for andre og over for sig selv. Det var en af de første gange, hun skulle i byen med sine veninder. Hun glædede sig, og som andre 18-årige havde hun gjort sig klar med veninderne og valgt at tage hæle på. Da hun gik forbi baren, hev manden fat i hende. Hun bøjede sig for bedre at kunne høre ham, og det var det. Hun tog hjem.Med en højde på 192 centimeter uden hæle rager Ditte Mortensen op. Hun er højere end de f leste, og det har hun været, siden hun som 13-årig fik voldsomt vokseværk og blev hende, der ikke kunne få benene ind under bordet i folkeskolen, måtte få specialsyet sin konfirmationskjole, fordi kjolerne i butikkerne blev til ”miniskirts”, og ikke kunne få de samme hvide sko som veninderne til kirken. Hun var det perfekte mobbeoffer.– Hvis man husker folkeskolen, var man jo mobbeoffer nr. 1, når man skilte sig ud. Det der med ikke at være en del af kliken eller veninderne er i sig selv hårdt, men at jeg oven i hatten heller ikke kunne købe det samme tøj og være med på moden, fordi alt stumpede eller ikke fandtes i min størrelse … Jeg følte aldrig, jeg kunne være med.   

ER DU EN MAND ?

Det er længe siden, Ditte Mortensen gik i folkeskole, og hun siger, at hun har slettet meget fra sin hukommelse. For nogle gange skal man bare videre, som hun siger. Men der var også det med fyrene. De var interesseret i de andre piger, men ikke i Ditte Mortensen.– For jeg var den akavede. De drenge, som vi alle gik efter, så ikke min vej.Og så er der de gange, hun har skullet svare på, hvorfor hun er så høj, hvordan det kan lade sig gøre at være så høj. Eller hvor mænd har ledt efter adamsæblet. Det måtte være forklaringen på hendes højde.– Da jeg voksede op i Odense, var der en ide om, at hvis man som kvinde var høj, måtte man være en mand. Så det har jeg måttet forsvare igen og igen – på en så værdig måde som muligt.Ditte Mortensens taler i dag ikke med nogen fra folkeskoletiden, for det var i den periode, at tingene gik skævt for hende, siger hun.– Jeg havde det så svært ved min højde, at jeg overvejede at gøre en ende på det. Kombinationen af det hele var simpelthen for hårdt. Det var en gentagende cyklus, der ikke ville stoppe.Hun var på det tidspunkt 14-15 år. Men hun havde heldigvis forældre, der støttede hende. – Min far sagde en dag, efter jeg havde grædt og grædt: ”Du skal være stærk nok til at stå alene.” Den sætning satte sig i mig. Jeg var alene, i og med at jeg var den højeste i min omgangskreds og i min familie, så hvad ville jeg gøre ved det? Lade andre ødelægge mig eller rette ryggen?, siger Ditte Mortensen.

”Nu kan jeg gå i byen med veninderne, og en random dude kan sige noget grimt til mig, men det preller af. Nu har jeg en, der venter derhjemme, og som elsker mig”

ET HØJDEFÆLLESSKAB

Men manden foran baren tog fejl. Ditte Mortensen fik sin første kæreste, da hun var i starten af 20’erne, og oplevede siden, at mænd var interesseret i hende. Både de, der var højere og lavere end hende. I dag er hun sammen med sin mand på 2,07 meter, og sammen har de to små børn. – Der var sgu nogen, der gerne ville have mig. Det har jeg bevist.– Nu kan jeg gå i byen med veninderne, og en random dude kan sige noget grimt til mig, men det preller af. Nu har jeg en, der venter derhjemme, og som elsker mig og min højde. Det tror jeg, at mange piger, der er helt nede, skal opleve. At der faktisk er nogen, der gerne vil dem, siger hun.Sidstnævnte er næsten blevet en mission for Ditte Mortensen og grunden til, at hun – sammen med over 4000 andre kvinder – er blevet medlem af Facebookgruppen Høje kvinder på hæl. – Min største opgave som mor er, at vores børn skal lære, at de skal rette ryggen ligesom deres mor. De skal være ligeglade, og de skal vide, at de ikke er alene.