Det der med, at kvinden skal være mindre end manden ?? Er det et fortidslevn, som er indlejret i os alle i forbindelse med, hvilke normer vi har her i danmark?? Eller er det bare sådan helt biologisk set, at vi slet og ret er draget direkte mod mænd, som er højere end os kvinder, når vi står og skal vælge partner?? Hvis det er tilfældet, så har jeg godt nok fået indskrænket mine valgmuligheder omkring partnervalg dengang da jeg var yngre, og nu med min nuværende mand. Hvor mange drenge var lige højere end mine 187,5 cm. i mine yngre dage, og hvor mange er for den sags skyld lige så høje eller højere idag?? Det er muligt, at de findes derude et sted, men jeg synes nu godt nok ikke, at jeg lige rendte ind i så høje mænd den ene gang efter den anden, og det må jo så bero på tilfældigheder tror jeg??
Næ tvætimod, så rendte jeg ind i små mænd, eller mindre end jeg ihvertfald, og vi endte så med at blive kærester eller mand og kone. Og så mange har der altså ikke været vil jeg da lige skynde mig, at indskyde. Jeg tror nok, at jeg har haft det sådan, at hvis min kæreste/mand partout skulle være lige så høj eller højere end mig, så ville vi jo ligne et par, som taget direkte ud fra ´de højes klub ´, og så følte jeg, at så ville der da først blive peget fingre og gloet på os. Mærkeligt fænomen ikk, at have det sådan, men måske er det derfor, at jeg har følt det helt okay, at være højere, som nu end min nuværende mand. Altså jeg måler jo 187,5 cm OG min mand ( hold nu fast ) måler 175 cm. det er altså 12, 5 cm. forskel.
Det sjove ved første gang jeg mødte min mand for 12 år siden, er at vi mødtes på nettet, og jeg havde løjet mig lavere og min mand havde løjet sig højere??!! Så….da vi skulle mødes, og jeg åbnede døren tænkte jeg; det er sgu løgn det her, og gik sådan langsomt ned i hoften, og håbede bare han ikke opdagede, hvor høj jeg var, for han så sørme sød og lækker ud.
Det jeg ikke vidste var, at min mand faktisk havde tegnet en streg derhjemme på karmen, og hoppede op, for at se om han kunne kysse mig. Det er da egentlig rigtigt sødt syntes jeg. Og ja nu har vi kendt hinanden så længe, at andre ting træder i forgrunden, men jeg tror da nok, at vi begge lige skulle vende os til det i starten, fordi man er så pokkers påvirket af alle de her normer og kønsroller, hvadenten man vil det eller ej? Jeg havde jo prøvet det før, men det havde min mand ikke, så det var vist meget nyt for ham, at komme gående hånd i hånd med en tårnhøj kvinde på gaden. Nogle ville måske vælge en helt fra grundet højdeforskellen, og det er da synd, hvis kemien passer. Jeg er ihvertfald en af de kvinder, som ikke vælger fra af den grund.
Men der er selvfølgelig et men. Jeg ved ikke helt, hvis manden var dværg om jeg ville være ligeså modig?! Vi så faktisk en meget romantisk film om lige præcis en dværg, som forelskede sig i en meget smuk mørk skønhed. Den var SÅ sød. Man håbede hele tiden på, at de fik hinanden, for deres kærlighed var så stærk, men de blev sat på prøve med højdeforskellen. Den bedste scene var da de blev genforenet på en strand, og han spurgte hende, hvad hun ville, og hun faldt på knæ, og så ham direkte ind i øjnene, og erklærede ham sin kærlighed. Der kneb jeg altså en tåre.
Alle skal have lov, at have det som de har det. Har en kvinde brug for, at være mindre end manden er det helt legalt tænker jeg. Men…det er altså også helt legalt, at være højere. Jeg tænker, at det ikke bare lige er sådan, at gå imod og ændre de normer vi lever med. Men jeg mener, at livet vil blive for kedeligt og traditionelt, hvis vi ikke bare nogle gange stikker lidt i en anden retning. Det giver liv, mangfoldighed og retten til, at være sig selv. Det må være meningen med det hele, at kunne være sig selv ligegyldigt, hvilken indpakning vi kommer i.
På billedet sidder min mand og jeg ned..hihi,og det er kun fordi jeg ikke lige havde nogle liggende, så I kunne se højdeforskellen, men det lover jeg, at der vil komme, og hvor jeg endda har højhælede på.
God søndag til alle I skønne høje Quinder;-)