Sommer og søstergruppe

SKØNT MED SOMMERKJOLE OG HÆLE

Nu må det være på ´høje ´ tid, at sætte mig til tastaturet igen herinde. Sommeren er vist ved, at være på sit sidste, og det er bare så øv, for så er der jo laang tid til det bliver varmt igen. Jeg har haft en skøn sommer med mand og børn. Det har været så dejligt, at gå i lutter sommerkjoler, som var lange nok, og måske matche dem med en sommersandal, med en lille hæl. Selvom jeg mener, at hælen i vores gruppen symboliserer mod og styrke, og ikke er et must, at have på for medlemmerne, så synes jeg altså det er vildt stadig, at have rykket mig så meget, at jeg nu ´tør´, at gå i Menu med 10 cm. hæle. Det giver den fedeste følelse.

SKØNNESTE FLOK

Min mand og jeg har faktisk ´kun´været i lille Danmark i sommerferien. Kun ham og jeg rundt, og besøge familien i Jylland og på Fyn, og så selvfølgelig den skønneste tur, med hele holdet af vores skønne børn i Tivoli. Vi er en sammenbragt familie. I kan se hele børnegruppen og voksengruppen her, som min mand kaldte det for nogle år siden. Nu er de jo blevet voksne mere eller mindre godt igang med deres liv; med gymnasiet, uddannelser, jobs, kærester, børn og et bryllup i vente!!!

Faktisk er mine piger ´kun ´blevet 180 cm. og 175 cm., og gudskelov siger de. Jeg ved ikke reelt, hvad de i den forbindelse har tænkt om deres 187,5 cm. høje mor, meeen tror det er ganske harmløst.

HØJDE OG HØJDESKRÆK

Da min mand og jeg var i Jylland var vi oppe på Sallings Rooftop i Århus. og tro det eller ej, men jeg har fuck… højdeskræk, og det har min mand også ( what!! ). Vi skulle selvfølgelig ud og stå på glaspladen, hvor en anden høj mand grinte, og hoppede med sine knap 2 m. på pladen. Jeg tænkte nu ryger vi igennem det skal da lige passe. Så….her ser I billedet taget i de 2 sek., hvor vi vovede os derud. Læg mærke til, at vi prøver for fulde gardiner, at se afslappet ud;-) Højdeskræk og 187,5 cm. hmmm……..

DRØMMEN OM LOTTO OG ANDRE TANKER

Men ellers hyggede vi i Vedbæk, hvor vi have booket os ind på Hotel Marina ( totalt tilbud ), og gik og drømte om, at vinde i lotto, så vi kunne købe en villa til 30 millioner. Meen altså jeg er ikke sikker på, at vi ville blive lykkeligere af den grund, jo måske 14 dage, og hvad så??!! Vi er jo stadig de samme mennesker med de samme vaner, rutiner og tanker. Eller??

VI ER DET VI TÆNKER..ELLER

Sjov ting det med tankerne, hvis vi skal drage en parallel til højden. Hvis vi tænker negativt om højden får vi det derefter, og hvis vi tænker positivt får vi det tilsvarende derefter. Og nogle ting kan vi drømme om ( som med Lotto ), og andre ting kan vi bevidst gøre noget ved ( tankerne og højden ). Men lur mig, om jeg ikke ville få total positive tanker, ihvertfald de første 14 dage som millionær.

SØSTERGRUPPE

En helt anden ting er, at jeg har fået lov, at administrere en tøj/sko salgs gruppe på facebook. Her kan alle høje, både kvinder og mænd, blive medlemmer. Der er ingen højdekrav blot, at de føler sig høje. Selvfølgelig ikke 160 cm., men det tænker jeg giver sig selv. Jeg synes det er en super god ide, at vi kan have en slags ´søstergruppe ´, hvor vi kan sælge samt købe tøj og sko. Du behøver ikke, at være medlem af facebook gruppen for, at være medlem af salgs/købs gruppen, og omvendt. Du kan se gruppen her.

WOOOW LANDSTRÆF COMING UP

Og..så har vi snart landstræf i gruppen. Der har tilmeldt sig 100 kvinder det er simpelthen sååå viildt. Jeg glæder mig, og er i fuld gang med forberedelserne til d. 28 sep. Tænk engang..100 høje kvinder samlet på ét sted. Det må da blive århundredets sammenkomst. Jeg lover, at skrive om det herinde med en masse billeder. Indtil da må I passe rigtigt godt på Jer selv og hinanden. Vi ses derude et sted i lille Danmark skønne høje Quinder.

Bedste hilsener

Gitte