Det bedste kvindeforum EVER

Det er snart ved, at være 5 år siden, at jeg startede facebook gruppen. Woow det går stærkt, og jeg er så MEGA stolt over vores fantastiske fællesskab ( har jeg nævnt mere end 1 gang ). Seriøst jeg har aldrig været i et kvindeforum, hvor vi løftede, støttede samt skrev så fint med hinanden. Det er ikke mindre end fantastisk. Så det vil jeg gerne reklamere stærkt for i dette indlæg🙏

Jeg er sådan skruet sammen, at alle skal føle sig velkommen, og godt tilpas. Sådan har jeg det alle steder. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har oplevet, at kvinder kan være ekstremt hårde overfor hinanden. Der kan være misundelse indover eller andre parametre, og det kan være svært, at navigere i. Men sådan kan det være, og jeg ved godt, at der en en grund til alt.

Billedet af Bree fra The Tall Society lagde jeg op inde i gruppen, idet der var nogle, som syntes, at det kun var billeder af slanke piger, som blev lagt op. DET gav en vidunderlig ‘bølge’ af plus size piger, som delte deres historier inde på siden. Det varmede helt inde i hjertet, at de piger følte sig inkluderet i fællesskabet. I min terminologi har de hele tiden været inkluderet, ja det har alle, men det er jo ikke sikkert, at den enkelte sidder med den tanke og følelse. For det er alt sammen et spørgsmål om, hvad vi tænker. Nogle gange skal der ikke så meget til for, at andre føler sig som en del af et fællesskab.

Jeg vil gerne pointere at ALLE er SÅ velkomne. Det er vores fællesskab, hvor vi alle er 180+ med alt det vi også er. Er der noget, som du er ked af eller lignende kan du være sikker på, at få støtte inde i gruppen. Vi kan godt være stolte af os selv, og klappe os selv på skulderen.

Med det vil jeg ønske dig en dejlig dag❤️

Bedste hilsener

Gitte❤️

Skriv en kommentar