Jeg kom til, at tænke på, at min blog jo selvfølgelig også er for de piger, som ikke lige er 180 cm. høje. Der er faktisk en del piger, som har skrevet til mig om de kan være med i gruppen, men kun er 178 cm. De piger har beskrevet, at selvom de ikke er 180 cm., så føler de sig mega høje, og oplever de har de samme udfordringer som os i gruppen. Jeg ville så hjertens gerne have de piger med, men har været nødt til, at sætte grænsen et sted, og det blev så 180 cm. Jeg validerer fuldt ud, at man kan have de samme tanker alligevel. Så er du under de 180 cm. kan du læse med her, og måske endda bruge de links til tøj og sko på bloggen.
Når man som os laver et fællesskab er der altid nogle, som rigtigt gerne vil være med, selvom de ikke lige opfylder kriterierne. Egentlig er der faktisk nogle ( de piger på f.eks. 178 cm. ) som kan føle sig ekskluderet. I god morgen Danmark taler jeg for, at tilsmile mangfoldigheden og anerkende, at vi alle er forskellige. Jeg kan stærkt anbefale, at en af måderne, at anerkende denne mangfoldighed på kunne være, at lave de her fællesskaber f.eks. via facebook. Her er det faktisk en lynhurtig måde, at stå sammen på i diverse grupper; at være lille f.eks med de udfordringer det giver eller bare det, at føle sig anderledes.
I et samfund er det flertallet, som sætter normen. I vores gruppe er vi anderledes med vores højde idet gennemsnitshøjden er omkring 167,5 cm. for en kvinde. Den falder vi fuldstændigt udenfor os høje kvinder. Damn også, at vi fik den skide sutteflaske med substral. Det er også en norm ( mange tænker det ), at kvinden skal være lavere end manden. Hvad gør vi så? Skal vi agere indefor de normer og ikke skille os ud?? Jeg tænker, at det vil give mange flere nuancer og selvtilfredshed, hvis vi bare nogle gange bryder de eksisterende normer.
Altså det giver betydeligt mere mening, når vi taler om, at ordensmagten har nogle regler vi mennesker skal agere indenfor. Det bliver vi jo nødt til, så vi kan have et samfund, hvor det ikke er ok med kriminalitet mv., men det følelsesmæssige aspekt, det personlige aspekt og vores udseende er jo også vigtigt tænker jeg. Og her er det, at jeg synes vi skal være meget mere anerkendende overfor vores forskelligheder. Være nysgerrige på den, spørge ind til uden, at tænke, at hun er da godt nok anderledes end os andre.
Tænk hvis alle, som kæmpede lidt med, at føle sig anderledes vidste, at alle de mødte ville møde dem med nysgerrighed og komplimenterende udsagn. Det ville være så dejligt. Jeg tror ikke det er af ond vilje, hvis nogle kommer til, at sige, hold da op du er godt nok høj eller du er da godt nok lille. Jeg tror det er et udtryk for, at vores normer er så indlejret i os, at vi slet og ret reagerer uden, at tænke, at det kunne være, at personen de siger det til, måske kan blive ked af ikke bare, at være som flertallet.
Så kæreste alle Jer, som føler Jer anderledes på den ene eller anden måde; stå ved Jer selv, og tænk gerne positive tanker. Lav gerne et fællesskab, hvor det skaber en normalitet, at være Jer. Det ved jeg udfra vores gruppe er det mest anerkendende og værdifulde. Det giver glæde, selvværd, støtte, latter, hygge, mod, aha oplevelser og meget meget mere.
Jeg vil nærmest sige hurra for det, at være anderledes. Det gør det hele så meget mere spændende. Jeg glæder mig til, at møde Jer derude et sted i lille Danmark.