Hvor er jeg glad for, at vores gruppe har fået så meget omtale i medierne. Det er jeg fordi jeg ønsker, at gøre opmærksom på, at os høje kvinder kan have udfordringer med specifikt tøj og sko, men så sandelig også følelsesmæssige udfordringer. Dagen efter vi havde en artikel i politiken ringede radio 24-7, og spurgte, om vi kunne komme derind næste morgen.
Pia fra gruppen og jeg tog derind fra morgenstunden. Vi var spændte. Vi talte lidt om, at radioen vidst havde været meldt nogle gange for, at være grænseoverskridende, men vi gik på med krum hals. Under interviewet tænkte jeg, at det tog en lidt anden drejning end jeg havde forestillet mig. Jeg syntes, at værten blev ved med, at spørge Pia, hvem som havde planten den følelse i hende af, at føle sig som et stort skrummel fordi hun er høj. Og han blev ved; hvem har plantet det i dig Pia.? Bagefter talte vi om, at værten var lidt for meget, men i det store og hele var vi faktisk meget godt tilfredse, når alt kom til alt.
Men det satte nogle tanker igang. Jeg synes, at det er påfaldende, at der er mange i gruppen, som har de her oplevelser af, at føle sig anderledes eller har haft ( inklusive mig selv ). Det som er påfaldende er, at de oplevelser er så ensartet når de beskrives, så det er helt uhyggeligt. Så har vi nøjagtigt de samme tanker omkring konfirmationen, eller de samme tanker om de kommentarer vi kan få. Hvis vi vender tilbage til værten, så tænker jeg, at han var ude efter, at de tanker jo kommer fra en selv. Selvfølgelig gør de det. Men så skulle vi faktisk være rigtigt mange, som ikke har fået plantet ordentligt selvværd på plads af vores forældre?? Altså hvis det lykkedes forældre, at få et barn til at blomstre af selvværd, så skulle de tanker slet ikke opstå??
Jeg spurgte faktisk en terapeut om det var muligt ikke, at blive påvirket som ungt menneske, og skille sig ud med sin højde. Han mente, at det var uundgåeligt ikke, at blive påvirket, idet man er meget sårbar som ung. Jeg tror ikke det kan være tilfældigt, at vi oplever eller har oplevet tingene så ens. Der skal noget af en råstyrke til, at være fuldstændigt ligeglad når man er ung og sårbar. Jeg tror på, at det ændrer sig jo ældre vi bliver. Med alderen kommer erfaringer, og vi lærer, at navigere i den verden vi har omkring os. Så oplevelsen som ung og høj synes jeg ikke er den samme idag, hvor jeg er blevet en hel del mere erfaren.
I virkeligheden kunne man måske godt lidt betragte vores gruppe som det rene kognitive terapi. Vi kan tale, lytte, støtte og størst af alt er fællesskabet. Jeg føler mig så stærk igennem vores fællesskab til, at gå ud i verden og skille mig ud med min højde, og det vil jeg rigtigt gerne dele ud af til de unge piger i gruppen. Vi må være dem som kender det bedst os høje lidt ældre piger. Vi ved hvordan det er, at skille sig ud. Vi har været der, og mærket det på vores egen krop.
Der er nogle i gruppen som skriver til mig, at de ikke troede, at der var så meget negativt omkring det, at være høj. For sådan har de ikke oplevet det. Jeg tænker, at vi skal dele alle oplevelser gode som mindre gode, og sammen hjælpe hinanden. Hjælpe de piger, som ikke er så begejstret for at være høje til, at lære at holde af den. Når jeg møder en høj pige ude i verden, og inviterer hende ind i gruppen siger jeg altid; du vil blive glad for, at være derinde.
Jeg synes det er så fedt, at kunne gøre en forskel. Jeg bliver så glad, når nogle skriver, at de nu for første gang bevæger sig ud på en hæl, for gu faen kan de det. Det er da, at rykke grænser i selvopfattelsen, og være ligeglad med, hvad andre tænker.
Vidste I, at vores måde, at anskue verden på kommer fra vores egne tanker? Jeg synes det er vildt spændende. Vores tanker giver en følelse, og deraf en adfærd, og så om igen. Hvis en pige ikke er glad for sin højde og gerne vil være det, skal hun ændre sit tankesæt. Der skal rigtigt meget træning til over lang tid, men pludselig er den der. Så er hun glad for sin højde. Er det ikke for vildt, at man kan træne det!!
Der skal være plads til det hele godt som skidt, men vil man have det godt, så er det de positive tanker som rykker. Det ved jeg godt er lettere sagt end gjort, for det er også fedt, at være sammen om de lidt mindre gode oplevelser. Og der var jo ingen som forventede, at vi skulle være SUPER WOMEN. Nej vi nøjes med, at være HØJE og SMUKKE og STOLTE.
Nyd aftenen og det helt fantastiske sommervejr.
Bedste hilsener
Gitte 187,5 cm.