Tænk så har det sørme været jul igen. Det går alt for stærkt. Så vil lige indvie Jer i vores måde, at holde jul på, inden vi har glemt alt om julepynt, flæskesteg og rødkål, og haster videre mod år 2020.
Der er tradition for, at familier julehygger i Danmark. Familiestrukturen idag rummer flere forskellige sammensætninger, end jeg kan huske fra jeg var helt ung. Der er familier med biologiske mødre og fædre, regnbuefamilier, to mødre, to fædre, enlige mødre med børn, enlige fædre med børn og så er der den sammenbragte familie ( håber ikke jeg har glemt nogle ) Og SÅDAN en er vi. Vi tæller Jønner og Gitte samt vores 5 fællesbørn ( kan så godt lide det udtryk selvom de ikke alle er mine biologiske ). Min mand har 2 drenge og en pige, og jeg har 2 piger. De er fra 19- 26 år gamle, og er mere eller mindre alle fløjet fra reden. Vores børn er i flere størrelser, for min mand samt hans børns mor er ikke særlige høje, men alligevel er hans to drenge blevet noget højere. Pigen er dog ikke blevet så høj. Mine pigers far er lavere end jeg, så de er ikke blevet ligeså høje som mig… ” gudskelov” som de siger…
Men altså pointen er, at det er fuldkommen ligegyldigt, hvilken størrelse de har, bare de har det godt.
Da jeg for 13 år siden snart kom ind i min mands børns liv var det nyt for mig, at agere bonusmor. Jeg tror, at jeg var lidt usikker på min rolle faktisk. Til gengæld syntes jeg min mand gjorde det rigtigt godt ift. mine 2 piger. Mine pigers dele liv var ikke spritnyt for dem, men det var det for min mands. De havde jo ikke valgt mig. Det havde deres far. Der er så mange, som siger, at man ikke kan elske andre folks børn.. nej men man kan sgu godt anstrenge sig for, at komme så tæt på som muligt. Jeg har ikke været en fejlfri bonusmor, men jeg håber, at mine mands børn er kommet helskindet igennem nu, hvor de er blevet voksne. Jeg synes fandme vi er lykkes godt med den her sammenbragte familie… vores 5 fællesbørn har hele tiden fungeret godt sammen, og det er sgu da et succeskriterie ligegyldigt hvad….
Vores jul ser måske lidt anderledes ud, for vi holder jul både d. 23 og 24 december. Jeg tror, at der er en masse tradition forbundet med, at holde det på denne måde. Jeg tænker, at børnene nok gerne vil se begge sæt forældre på hver side hvert år til jul. Så i år var mine mands børn ( og kæreste ) her d. 23 december. Synes det er så hyggeligt med de her selfies ( selvom jeg tror vores børn er ved, at blive nuts af alle de her billeder vi tager – helt ærligt – meen et enkelt selfie skal der altså være plads til ).
D. 24 december blev mine piger også lige foreviget på et selfie med min mand og jeg, som I kan se på billedet her ovenover. Elsker det bare, især fordi jeg ikke har været vant til selv, at blive fotograferet meget som barn. Dengang fik vi fremkaldt film, som min far havde ‘glemt’. Kan huske især en film, der var 10 år gammel, og var blevet helt gullig på billederne.. ha ha.. og det skal dælme ikke ske i min tid med min familie. Og da slet ikke i de her tider med selfie udløser på 10 sekunder..
Min mand og hans 2 børn. Den yngste og den ældste.
Og se da bare her, hvor de stråler de kære børn ( min mand og hans børn ovenover, og min mands søn, og kæreste på billedet lige herover ) det er da det hele værd synes jeg. Jeg bliver så varm om hjertet, når jeg kigger på de billeder her.
Elsker det her øjebliksbillede af mine 2 piger. Det er da hygge for alle pengene, og er der noget bedre end, at se sit barn ‘shinne’ når de bliver glad for en gave.
Her er vi kommet hjem fra kirken, og pigerne har slået sig ned i sofaen.
Det bliver sgu sjovt når vores børn begynder, at få børn. Med 5 fællesbørn kan I nok regne ud, hvor mange ‘vi kan’ gå hen og blive i familien. Hvis alle får kærester og hvert par 3 børn.. wooohoow det bliver sjovt…men ingen ved hvad der sker i fremtiden… og det er også ligegyldigt… om vores børn får børn… om de er høje eller lave.
Det absolut vigtigste må være, at vores 5 fællesbørn har det godt, og klarer sig godt igennem livet. Vi er her for dem til hver en tid; om det er 15 børnebørn, om de er store eller små… ( bare vi må knipse løs med vores I- phones og forevige de små poder ).
Sender de varmeste tanker til dig, som læser med her, og ønsker dig en dejlig ‘snart’ nytårsaften.
Tænk at det er år 2020 lige om lidt.
Gitte